TV-guiden

Vi hjælper dig med at finde det rigtige TV

Hvad bør du tænke på, når du køber et TV? Der er mange forskellige modeller at vælge imellem. Ikke mindst er der ret mange forskellige specifikationer at tage hensyn til. Skærmteknologier, opløsninger og tommestørrelser. Vi har lavet en guide, som gennemgår alt, hvad du har brug for at vide for at finde det rigtige TV.

LED

LED er LED som regel det billigere alternativ. Sammenlignet med OLED får du ikke helt den samme sorte farve, og sammenlignet med QLED er lysstyrken svagere.

Til produkterne

OLED

LED-teknologien giver normalt et bedre billede end LED, selvom der er undtagelser, når man stiller bestemte modeller op mod hinanden. OLED-apparaterne kan blive meget tynde.

Til produkterne

QLED

QLED er en teknologi, der skal bidrage til bedre farvegengivelse og skarpere billede end traditionel LED-teknologi.

Til produkterne

Del 1: Størrelse – tilpas dit TV efter rummet

RRummets størrelse og dine personlige præferencer er afgørende for, hvor stort et TV du bør satse på. Størrelsen måles diagonalt og angives i tommer. En skærm på 55 tommer måler godt 140 centimeter (2,54 cm x 55) fra nederste venstre hjørne til øverste højre.

Afstand til TV-skærmen

Det er ikke så svært, som du tror, at finde den rigtige TV-størrelse. Her kan du se den anbefalede afstand afhængigt af, hvilken størrelse du vælger. Den mest købte TV-størrelse er 55 tommer. Det betyder en anbefalet afstand på 2,2 m.

Vil du hænge dit TV op på væggen?

Hvis du vil hænge TV'et op på væggen, skal du kontrollere, at TV'et understøtter VESA-standarden. Det gør de fleste. Det er værd at nævne, at beslagenes størrelse varierer, og det påvirker igen afstanden mellem skruehullerne. Der findes også forskellige beslag, som gør det muligt at vinkle eller vippe TV'et.

Del 2: Opløsning – afgøres af størrelse, afstand og videomaterialets type

Opløsningen er et mål for, hvor mange pixler billedfladen er opbygget af. Pixler oversættes igen til antal billedpunkter. De mest almindelige opløsningsformater er Full HD, 4K og 8K. Opløsningen 1920 x 1080 (Full HD) var længe standard, men i dag har de fleste TV-apparater 4K-opløsning (3840 x 2160 pixel), hvilket er fire gange så mange billedpunkter som Full HD. TV-apparater med 8K-opløsning har (som navnet antyder) dobbelt så mange pixler som 4K (7680 × 4320). Dette format har den højeste opløsning med 33 millioner pixler. Ofte står valget dog mellem Full HD-opløsning (ca. to millioner pixler) eller 4K-opløsning (ca. otte millioner pixler).

Flere pixler = større detaljerigdom?

I teorien betyder flere pixler bedre skarphed og større detaljerigdom, men hvor stor forbedringen i praksis er fra 4K til 8K, afhænger af flere faktorer. F.eks. hvor stort dit TV er, hvor tæt på du sidder på skærmen, og hvor højtopløseligt videomateriale du ser.

Hvordan ser jeg på 4K-materiale?

Klassiske TV-modeller er stadig bedst i Full HD-opløsning. Det er ikke noget problem, hvis opløsningen er lavere end det, TV'et kan klare, fordi TV'ets indbyggede software kan opskalere billedet, så det dækker hele skærmen. I 4K-apparaternes barndom var der ikke så meget at se på i dette format, men i dag tilbyder både streamingtjenester som TV-spilkonsoller materiale i 4K-opløsning.

Hvis du foretrækker at have din filmsamling stående på bogreolen – eller vil opleve dine film i den bedst tænkelige kvalitet – er svaret 4K Ultra HD Blu-ray, og til det har du brug for en speciel afspiller.

Hvad er HDR?

Mange TV-apparater understøtter noget, der kaldes HDR (High Dynamic Range). HDR er en videostandard, der åbner for bedre farvegengivelse, højere kontrast og større dynamisk område. Det betyder, at du kan se flere detaljer i billedets mørkeste og lyseste partier. For at det skal fungere, skal HDR anvendes i hele kæden. Videomaterialet skal være produceret i HDR, og TV'et skal understøtte formatet.

Del 3: Specifikationer og komponenter?

Da fladskærms-TV'et slog igennem, var der to teknologier: Plasma og LCD. I dag er både plasma og LCD erstattet af nye teknologier: LED, OLED, QLED og MINI-LED. LED-TV er en videreudvikling af LCD-panelet. Det belyses med LED-lamper i stedet for et katodestrålerør.

LED er mest almindeligt

LED (Light Emitting Diode) er en videreudvikling af LCD-teknologien. Resultatet er en energibesparende skærm med bedre billedkvalitet – perfekt lysstyrke og en farvegengivelse med naturlige farver selv på lyse billeder. Af de ovennævnte kategorier er LED som regel det billigere alternativ. Sammenlignet med OLED får du ikke helt den samme sorte farve, og sammenlignet med QLED er lysstyrken svagere.

De bedste forudsætninger med OLED

OLED-teknologien bygger på, at hver enkelt pixel lyser individuelt. Det giver et jævnt og flot billede med god kontrast, relativt høj lysstyrke og perfekt sort farve. OLED-teknologien giver normalt et bedre billede end LED, selvom der er undtagelser, når man stiller bestemte modeller op mod hinanden. Der er ikke behov for lysdioder bag skærmen, og derfor kan OLED-apparaterne blive meget tynde.

QLED

Når man ser navnet, fristes man til at tro, at QLED har noget at gøre med OLED, men i virkeligheden er det en forfinet LED-teknologi, som bygger på såkaldte kvanteprikker (Quantum Dot-teknologi). Uden at gå for meget ind i det tekniske er det en teknologi, der skal bidrage til bedre farvegengivelse og skarpere billede end traditionel LED-teknologi.

Mini-LED og Micro-LED

For nylig har betegnelsen Mini-LED sneget sig ind i TV-verdenen. Man taler også om Micro-LED, men det er en helt anden teknologi. Micro-LED er en teknologi med selvlysende pixler, hvor hver pixel kan tændes eller slukkes afhængigt af billedet. Mini-LED bygger stadig på et LCD-pixelunderlag, som gør det billigere end Micro-LED.

Den største fordel ved Mini LED sammenlignet med almindelige LED-TV-apparater er, at LED-baggrundsbelysningen kan være langt mere præcis, hvilket giver et bedre billede. Mere specifikt opnår man rigere farvegengivelse, dybere sort og lysere billeder til HDR. Mini-LED-TV'er er ikke lige så præcise som OLED, men de er betydeligt bedre end allerede eksisterende LED-apparater. Desuden er de billigere end mange af OLED-alternativerne.

Hvad gør et godt TV godt?

Når du forbereder dit TV-køb, skal du først og fremmest kende fire begreber omkring billedkvaliteten. Det er sort, kontrast, lysstyrke og farvegengivelse.

Sort

Det måske letteste at vurdere er, hvor godt TV'et gengiver sort. Ser de sorte partier virkelig sorte ud, eller er det mørkegrå nuancer? Til forskel fra LCD-paneler, som kun kan skabe mørke områder ved at blokere baggrundslyset, kan OLED-panelet frembringe perfekt sort.

Kontrast

Kontrasten er forholdet mellem billedets lyseste og mørkeste partier. Kontrast angives ofte med to tal adskilt af et kolon. Alle producenter har forskellige måder at måle på, så derfor skal man tage tallene med et gran salt. Når TV'et har en dårlig kontrast, ser billedet blegt og gråligt ud.

Lysstyrke

Lysstyrken måles i nits eller cd/m2 og viser, hvor kraftigt TV'et kan lyse. At TV'et er lysstærkt er især vigtigt, når du ser TV i dagslys, vor billedet ellers kan blive svært at se. Lavere lysstyrke behøver dog ikke at være et problem, så længe det er kraftigt nok til det rum, du befinder dig i.

Farvegengivelse

Farvegengivelse er et komplekst emne, fordi et TV skal kalibreres, for at farverne gengives korrekt og ser naturlige ud. Farvegengivelsen kan også variere afhængigt af, om du ser på det lige forfra eller skråt fra siden. Det kalder man TV'ets betragtningsvinkler.

Hvad kan være mindre godt?

TV-apparater kan have forskellige problemer, ikke sjældent fordi producenterne har været nødt til at gå på kompromis. Her bør man huske begreberne ghosting (når de viste billeder bliver hængende et øjeblik) og backbleed (når TV'et slipper uønsket lys ud gennem billedets sorte partier).

Hvis du spiller TV-spil, er responstiden vigtig

Hvis du vil spille TV- eller computerspil på dit TV, er det vigtigt, at det har en god responstid. Den mest almindelige metode til måling af responstid er at måle, hvor mange millisekunder (ms) det tager for en pixel at skifte farve fra mellem to grå nuancer (grey to grey).

Responstiden er et mål for, hvor hurtigt en pixel reagerer på en kommando. Når du ser film, behøver lav responstid ikke at være noget problem, men når du spiller TV-spil, bliver det mærkbart i form af efterslæb og uskarphed i bevægelserne. Stort set alle TV-apparater har en spiltilstand, som afbryder billedforbedring og anden signalbehandling, som giver forsinkelse i billedet.

Del 4: Grænseflader og finesser – hvor smart behøver et TV egentlig at være?

I dag kan alle TV-apparater i princippet tilsluttes til internettet, så du kan downloade apps, spille spil, se streamingtjenester og surfe med TV'ets fjernbetjening. Konceptet kaldes Smart-TV, og næsten alle TV-producenter har deres egen smart TV-platform med egen brugergrænseflade.

LG har sit eget operativsystem (WebOS), akkurat som Samsung har sit (Tizen OS). Sony har modeller med både Android og Google OS. Philips-modeller anvender Saphi OS og Android. Selvom den grundlæggende funktionalitet ofte er den samme, er de forskellige operativsystemer forskellige i form af hvilke apps, der kan downloades, hvordan grænsefladen ser ud, og hvordan oplevelsen er. Med andre ord er det en god idé at overveje, hvilke apps du bruger og har tænkt dig at bruge (Netflix, HBO Nordic, Amazon, Disney, SVT Play, C MORE, viaplay osv.) og hvilke grænseflader, der understøtter disse.

Slip for unødvendige kabler, og vælg en god fjernbetjening

Hvis du vælger et TV, der understøtter de tjenester, du plejer at bruge, er det en nem måde til at slippe for unødvendige kabler og bokse på TV-hylden. Smart-TV-systemet bliver først rigtig brugbart, når fjernbetjeningen er god. Nogle fjernbetjeninger giver dig mulighed for at styre TV'et ved hjælp af stemmen, andre har indbygget tastatur eller en markør, som du bevæger ved at rette fjernbetjeningen mod TV'et.

Populære produkter

24 maj 2021

Start en podcast – sådan gør du

Har du lyst til at kaste dig ud i podcasts? Vi har samlet alt, du skal bruge for at komme i gang.

Sådan vælger du det rigtige lydanlæg

Hvad er vigtigst, når du skal vælge lydanlæg? At det lyder godt naturligvis! Men det handler også om at vælge et anlæg, der passer til dig, og den måde du lytter til musik på. Hvis du gerne vil have musik med til stranden, er en dyr hjemmebiograf-modtager ikke det bedste valg.

Kom i gang med vloggen

At lave lækkert og professionelt materiale til blogs og sociale medier behøver ikke at være svært. Det eneste du behøver er et kamera, en mikrofon og grundlæggende kundskaber inden for billedredigering og lyssætning. Det sværeste kan faktisk være at vælge udstyr.