Lyd & billede

Vælg den rigtige drone

Er du ligesom så mange andre blevet interesseret i droner, men ved du ikke rigtigt, hvor du skal begynde? Det behøver ikke at være særlig svært at flyve med drone, men der er et par ting, det kan være godt at vide, inden du går i gang. I denne guide fører vi dig gennem dronernes verdenen, så du kan træffe de rigtige valg ud fra dine interesser.

Foto- og videodroner

Bruges især til at tage fotos og videoer ovenfra. Det er den mest almindelige form for droner, og de fleste kan flyve med dem, fordi de er både stabile og pålidelige.

Til produktet

Fritidsdroner

Kaldes også legetøjsdroner og er gode til begyndere, der gerne vil lære det grundlæggende inden for styring af droner. De fleste fritidsdroner kan også bruges indendørs.

Til produktet

Racerdroner

Til dig, der søger et adrenalinkick. Racerdroner er designet til at flyve hurtigt og er derfor både lette og smidige. De kræver dog mere af brugeren end fritidsdroner eller foto- og videodroner.

Til produktet

3 populære dronetyper

Foto- og videodroner

En af de mest almindelige grunde til at anskaffe sig en drone er netop at udforske og dokumentere omgivelserne. En stor del af glæden ved en foto- og videodrone er at kunne optage videoer af sit hus fra oven eller gå på opdagelse i naturen og dokumentere landskaberne. Men for overhovedet at kunne gøre det, har man brug for en drone, der er udstyret med et kamera, der kan tage gode billeder og optage videoer af høj kvalitet. En almindelig misforståelse omkring foto- og videodroner er, at de er sværere at styre end de enklere "legetøjsdroner". Men faktisk er det lige omvendt. Professionelle droner er nemlig udstyret med flere og bedre sensorer, der gør flyvningen legende let i sammenligning. I princippet kan alle flyve med disse droner, fordi de er både stabile og pålidelige.

Fritidsdroner

Hvis man er ny inden for området og vil begynde i en mindre skala, er en fritidsdrone et godt valg. Fritidsdroner eller "legetøjsdroner" giver dig mulighed for at gå på opdagelse i droneverdenen og giver dig den grundlæggende viden om, hvordan du flyver droner. Ofte kan de bruges indendørs på grund af deres lille størrelse. Du kommer til at lære, hvordan du styrer dem, og hvordan man navigerer en drone. Alt i alt er det en god måde til at opnå forståelse af, hvordan de fungerer. Derfor er det en god idé at investere i en fritidsdrone til nogle få hundrede kroner, hvis du er førstegangsbruger. Et andet plus ved fritidsdroner er, at hvis de vejer under 250 gram, behøver du ikke at tage højde for krav om tilladelser og andre forskrifter, der er nødvendige, når man bruger større og mere avancerede droner.

Racerdroner

Vil du udvide din interesse for droner, og er du klar til et adrenalinkick i stedet for at tage flotte landskabsfotografier? Så kan en racerdrone være det, du søger. Racerdroner er både lette og smidige, men frem for alt kan de komme op på utrolige hastigheder, hvor rekorden i dag ligger på 288 km/t. De er med andre ord ikke noget for førstegangsflyveren. En racerdrone kræver mere af brugeren, men hvis viljen er der, kan du også lære det, og frem for alt får du det sjovt undervejs. Man kan ikke undgå at havarere med en racerdrone. Det er mere reglen end undtagelsen og noget, man bør se som en del af indlæringskurven. Man bør også vide, at batteritiden og dermed flyvetiden er betydeligt kortere for racerdroner end for andre droner. Det skyldes netop de høje hastigheder, som koster batteritid. Et tip til at undgå tidlig batteridød er at anskaffe flere batterier i stedet for at købe et enkelt stort batteri.

Hvilken droneteknologi skal jeg vælge?

Tricopter

Som navnet antyder, består tricopteren af tre propeller, som står i en Y-formation. Den styres via en servoenhed, der vipper den bageste motor til siden. Hvis man ser på flyveegenskaberne, opfører en tricopter sig mere som et fly i sammenligning med f.eks. quadcopteren. Tricopteren er et godt valg, hvis man kun har tænkt sig at "flyve rundt". Hvis man er mere interesseret i at optage video, er en quadcopter med fire propeller eller derover mere velegnet, fordi quadcopteren er mere stabil end tricopteren.

Tricopteren var meget populær for et par år siden, men i dag er quadcopteren mere populær, og mange, mener, at tricopteren er på vej ud. Man får f.eks. en færdigbygget quadcopter til samme pris som en tricopter, og oftest er det bedre at satse på en sådan model, hvis man ikke har en særlig grund til at vælge netop en tricopter. Anvendelsesområderne for tricopteren er især fritidsflyvning eller i visse tilfælde racing. Fordelene er, at de ofte bygges af billige materialer, vejer mindre og har længere batteritid. Ulemperne er, at de er skrøbelige og svære at samle for begyndere, og det er ikke ualmindeligt, at servostyringen begynder at drille, hvilket koster både tid og penge.

Quadcopter

Quadcopteren er den mest almindelige og populære variant af alle droner. Og måske er det ikke så mærkeligt, når man tænker på fordelene ved dette design. Quadcopteren består af fire propeller. Det giver en stabil konstruktion, der er velegnet til at optage videoer og tage fotos ovenfra. Det er en alsidig drone, der kan bruges til mange forskellige formål. Ud over de mest almindelige som landskabsfotografering og videooptagelser er den også udbredt inden for racerdroner. Sammenlignet med en tricopter er flyvningen lidt mere statisk, men efter nogle øvelsesture bliver flyvningen både lettere og mere stabil. Et andet plus ved quadcopteren er, at den er mere robust og ikke går så let i stykker som andre varianter. Det er ekstra godt, når man er nybegynder og måske ikke altid har fuld kontrol over dronen. Er det første gang, du skal på droneflyvning, er quadcopteren det smarte valg. De forskellige anvendelsesområder giver dig mulighed for at udvikle dig og udforske nye interesseområder. Hvis man igen sammenligner med de mindre udbredte tricoptere, kan quadcoptere købes i flere forskellige størrelser og designs næsten overalt i Danmark. Du kan finde alt fra små legetøjsinspirerede quadcoptere til ægte flyvemonstre til professionelle videooptagelser.

Hexacopter

Både quadcopteren og hexacopteren tilhører kategorien "multirotor-droner", fordi de flyver ved hjælp af et større antal propeller. Hvad er forskellen, når man har flere propeller? Man kan sige, at hexacoptere og droner med fem eller flere propeller er sværvægterne i droneverdenen. Konstruktionen er robust og giver stabilitet. Derfor er de velegnet til "tungere" opgaver som f.eks. professionelle videooptagelser eller videnskabelige opgaver, hvor der kræves tungt udstyr. Designet og den højere vægt gør dem dog mindre egnede til at flyve hurtigt. I stedet er de konstrueret til at være stabile og kunne løfte tungt udstyr som kameraer, stativer og større objektiver. For eksempel benytter National Geographic sig af hexacoptere, når de er ude at filme og fotografere. Det siger en del om selve maskintypen. Denne type droner har den længste flyvetid, fordi den enorme løftekraft gør det muligt for dronen at bære flere batterier samtidig. Hexacopteren er derfor ikke et alternativ for almindelige mennesker eller nybegyndere, der bare vil prøve at flyve med droner. Det kræver også en del erfaring at vedligeholde en hexacopter. Derfor er den mindre velegnet til hobbyentusiaster, og samtidig er priserne betydeligt højere. Hvis du ikke er professionel naturfilmfotograf eller har et stort produktionsteam i ryggen, bør du derfor tænke dig om to gange, inden du investerer i en hexacopter.

Hvilket dronetilbehør har jeg brug for?

Der findes et stort udvalg af tilbehør til droner, og uanset hvilken form droneflyvning, du vil dyrke, vil tilbehøret ikke kun gøre dig til en dygtigere pilot, men også udvide dit interesseområde.

Hvis du går efter en adrenalin-oplevelse, vil en racerdrone være dit første valg. Udfordringen ved racerdroner er, at de ikke har lige så mange hjælpemidler som kameradroner. Her gælder det i stedet, at øvelse gør mester, og du skal regne med, at der går et stykke tid med at lære det. Det bliver dog lettere af, at racerdroner i dag ofte leveres med forskellige indstillinger, hvor man kan justere sværhedsgraden. Der kan f.eks. være en indstilling, der gør, at du kun kan vippe dronen et bestemt antal grader, uanset hvor meget du drejer håndtaget. Indstillingerne hjælper med at registrere følsomheden i styringen, samt hvordan man navigerer uden at tage unødige risici eller udsætte dronen for havari.

Men for overhovedet at kunne navigere mellem forhindringer med høj hastighed får du brug for en FPV (First Person View). Med den kan du se præcis, hvad dronen ser live. Den omfatter videosender, modtager samt briller eller en skærm. Tjek derfor det medfølgende tilbehør til FPV'en, inden du køber.

Fly More Kits er en slags førstehjælpskasser til droner. De indeholder det mest nødvendige tilbehør som f.eks. batterier, opladningshub, datakabel, skuldertaske, reservepropeller og skruer.

For at gøre flyvningen nemmere ved FPV anbefaler vi et skærmbeslag, hvor du kan montere din tablet på håndkontrollen, så du har fuld kontrol over flyvningen.

Det mest anvendelige tilbehør til droner er uden tvivl batterier. Dronebatterier kan give 5-25 minutters flyvetid pr. opladning, men kan tage op til en time eller længere at oplade. Heldigvis kan de fleste batterier, der er ved at løbe tør for strøm, nemt udskiftes med et fuldt opladet batteri. Det anbefales derfor, at du medbringer ekstra batterier, når du flyver, for du får mere fornøjelse af din flyvning.

Tips!

Uanset hvilket interesseområde du har omkring droneflyvning, findes der ekstra tilbehør, som altid er godt at have. Det drejer sig om LED-bånd, propelbeskyttelse og ekstraudstyr til landing. Til foto- og videodroner kan det være en god idé at anskaffe forskellige filtre for at indstille objektivet præcis, som du ønsker det. Du får også brug for en taske. Den skal have blød polstring, der beskytter din drone mod skader under transport.

Regler og forskrifter om droner i Danmark

I dag kommer nye droner meget ofte fra forskellige producenter. Det hurtigt voksende marked har gjort det svært for lovgivningen at følge med, men det er blevet bedre. I dag findes der regler og forskrifter, som ikke er særligt svære at følge. For at gøre det nemt for dig har vi samlet de vigtigste ting, du skal tænke på, i denne guide.

Det kan f.eks. være godt at vide, at droner med C0-mærke eller droner uden mærke, som vejer under 250 gram og har en maksimal hastighed på 19 m/s, ikke kræver, at du tager et kursus. Du kan nøjes med at registrere dig som operatør på virk.dk. Du skal mærke dronen med dit operatørnummer. Du skal være fyldt 15 år for at kunne flyve, og du skal have læst manualen. Du må ikke flyve hen over personforsamlinger, og du bør undgå at flyve hen over omkringstående personer. Du skal også sørge for, at du ikke flyver højere end 120 meter, og du skal altid flyve inden for visuel synsvidde (VLOS). Flyv ikke i nærheden af lufthavne og militærzoner, og ansøg om tilladelse, når du flyver omkring private områder og offentlige bygninger. Gå ind på droneluftrum.dk og se, hvor du må flyve. Hvis dronen vejer mere end 250 gram, skal du som operatør tage et kursus. Det kan du læse mere om på droneregler.dk.

Der er tre forskellige kategorier for flyvning, der kræver operatørregistrering og dronelicens:

I den åbne kategori er der regler, som alle skal tage hensyn til for at flyve droner. I den åbne kategori er der 3 underkategorier, der afgør, hvilken type dronelicens du har brug for, og hvilke droner og flyvningstyper der indgår i denne underkategori. Det skal du tage højde for, når du flyver inden for alle de tre underkategorier.

  • Registrer dig som operatør på virk.dk, og sæt et mærke med operatørnummeret på dronen
  • Ansvarsforsikring/forsikring, som er lavet til droner
  • Tag det dronecertifikat, der passer til din drone
  • Gør dig bekendt med restriktionszoner på droneluftrum.dk
  • Husk de særlige afstandskrav til f.eks. lufthavne og militære flyvestationer
  • Flyv ikke højere end 120 m over terræn
  • Flyv kun inden for synsvidde (VLOS)
  • Flyv ikke over hegn eller hæk uden samtykke fra matriklens ejer eller beboer
  • Flyv ikke i natur- og miljøbeskyttelsesområder
  • Flyv ikke nærmere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme uden samtykke fra ejer eller beboer
  • Flyv ikke nærmere end 150 meter fra indsatssteder, hvor politi eller beredskabsmyndigheder arbejder
  • Indhent udtrykkeligt samtykke fra alle i operationsområdet, og afbryd operationen, hvis sikkerhedsafstanden ikke kan overholdes
  • Dronepiloter i den åbne kategori skal være fyldt 15 år

A1

  • C0-mærkede droner
    • Disse droner har vi omtalt i begyndelsen af reglerne for Danmark. Her behøver du ikke en licens, men du skal registrere dig og følge de gældende regler. Ingen flyvning over personforsamlinger eller enkeltpersoner. Du skal have læst dronens manual. Til brug uden C-mærke skal dronen være bragt i handelen før d. 1. januar 2024
  • C1-mærkede droner
    • Eller droner uden mærkning på under 500 gram. Dette gælder til og med 31. december 2023. Derefter indgår disse umærkede droner i kategori A3
    • Flyvning over uvedkommende personer skal begrænses tidsmæssigt
    • Ingen flyvning over personforsamlinger
    • Læs dronens brugermanual
    • A1/A3-prøve på droneregler.dk

A2

  • C2-mærkede droner
    • Mindst 30 meter vandret fra uvedkommende personer
    • Mindst 5 meter vandret fra uvedkommende personer ved flyvning langsommere end 3 m/s
    • 1:1-reglen: Flyvehøjde = Sikkerhedsafstand mod personer
  • Uden mærkning og under 2 kg gælder til og med 31. december 2023. Derefter indgår disse umærkede droner i kategori A3
    • Mindst 50 meter vandret fra uvedkommende personer
    • 1:1-reglen: Flyvehøjde = Sikkerhedsafstand mod personer
  • Dette gælder for både mærkede og umærkede droner inden for A2
    • Læs dronens brugermanual
    • A1/A3-prøve på droneregler.dk
    • A2-kursus
    • Erklæring om A1/A3-selvtræning
    • A2-prøve

A3

  • C2-, C3- eller C4-mærkede droner
    • Uden C-mærke gælder under 25 kg. Til brug uden C-mærke skal dronen være bragt i handelen før d. 1. januar 2024
    • Mindst 150 meter vandret fra områder, der anvendes til beboelse, erhverv eller rekreative formål
    • Ingen uvedkommende personer inden for operationsområdet
    • 1:1-reglen: Flyvehøjde = Sikkerhedsafstand mod personer
    • Læs dronens brugermanual
    • A1/A3-prøve på droneregler.dk
¨

Den specifikke kategori omfatter alle former for droneflyvning, som ikke falder ind under de klart definerede regler i den åbne kategori. Eksempler herpå kan være:

  • Flyvning med droner med en vægt over 25 kg
  • Flyvning med droner over personforsamlinger
  • Nedkastning af genstande fra droner
  • Flyvning med droner uden for droneførerens synsvidde
    • Ovenstående skal ikke tages som en udtømmende liste for droneoperationer, som omfattes af den specifikke kategori. Det illustrerer blot, at alle former for droneflyvning med forhøjet risiko er omfattet af denne kategori. Et eksempel på en undtagelse er, at hvis droneflyvningen omfatter passagerer eller udgør en meget høj risiko, vil operationen falde under den certificerede kategori.
  • Flyvning i den specifikke kategori kræver en operationel tilladelse, som udstedes af Trafikstyrelsen, eller at der fremsendes en erklæring om, at droneoperatøren følger et godkendt standardscenarie.

Den certificerede kategori er beregnet til droneoperationer, hvor man som udgangspunkt skal transportere mennesker eller farligt gods. De egentlige rammer for den certificerede kategori er endnu ikke udarbejdet af EASA, og en ansøgning i den certificerede kategori vil være en del af det udviklende arbejde, hvor både Trafikstyrelsen og EASA vil skulle behandle ansøgningen. Du må derfor forvente, at en ansøgning vil kræve omfattende sagsbehandlingstid.

Droneklasser

Efter 31. december 2022 vil alle droner, der produceres efter denne dato, blive mærket efter forskellige klasser fra C0 til C6. Disse klasser bestemmer, hvilken kategori man kan flyve inden for, som er angivet ovenfor. Indtil da må du flyve din drone, hvis den vejer under 250 gram i A1-kategorien. Hvis din drone vejer over 250 gram til 25 kg, flyver du den i A3-kategorien. Hvis din drone efter den 31. december 2022 var produceret før denne dato, vil disse rammer fortsat være gældende. Hvis du planlægger at købe en drone omkring årsskiftet 2022-2023, bør du derfor sørge for, at den er C-mærket, inden du køber den. Årsagen er, at det kan blive omstændeligt, hvis den ikke har et mærke.

Ordliste for droner

Det er ikke nemt at holde styr på alle de termer, der bruges i droneverdenen, især ikke hvis du er ny på området. Derfor har vi sammensat en ordliste med de mest almindelige termer inden for droneflyvning.

En elektrisk komponent, der måler accelerationen på alle aksler.

Forkortelse for "Aerial Photography". Med andre ord fotografering fra luften.

Forkortelse for "Almost Ready To Fly". Det betyder, at der skal installeres nogle små komponenter, før dronen er klar.

Processen med at få radiokontrolenheden til at kommunikere med din modtager.

En forkortelse for "Center of Gravity". CG er dronens centrale tyngdepunkt.

Forkortelse af "Carbon Fiber" eller kulfiber på dansk. Kulfiber er et ultralet og stærkt kompositmateriale.

En meget kendt droneproducent. Det er blandt andet DJI, der har skabt den kendte hvide drone DJI Phantom.

Når en drone ufrivilligt bevæger sig i en bestemt retning, kalder man det drift.

Betegnelse for en flyvende enhed, der styres på afstand.

Forkortelse for "Electronic Speed Controller". En ESC kontrollerer, hvor hurtigt/langsomt en motor skal dreje.

Forkortelse for "Flight Controller". Det er printkortet, der sikrer, at alle komponenter kan kommunikere med hinanden.

Forkortelse for "First Person View". Visning af det, dronen ser, gennem et kamera.

Et virtuelt hegn, der bestemmer, hvor langt din drone kan flyve inden for et bestemt område.

En kameraholder, som sidder på ydersiden af dronen. Den stabiliserer kameraet og gør det muligt opnå bløde og jævne bevægelser med kameraet.

Et mindre actionkamera, som bruges flittigt af mange i forbindelse med droneflyvning.

Forkortelse for "Global Positioning System". Normalt bruger droner GPS til at holde en position uden at afvige.

Elektronisk komponent inde i dronen, der måler vinkelhastigheden og hjælper med at orientere dronen.

En drone med seks propeller.

Punktet, hvor dronen får sin første GPS-kontakt efter opstart. Det er også her, dronen flyver, når RTH går i gang.

Når man er i luften med sin drone og holder den fast i en position, kaldes det hover.

Forkortelse af "Line of Sight". LOS betyder, at man flyver sin drone inden for et område, hvor man altid kan se den.

Forkortelse for "Milliampere-hour". Man bruger mAh til at måle kraften i et batteri. Man finder ofte batterier med 1300, 1500, 1800 eller 2200 mAh.

Betegnelse for flyvende enheder med mere end 2 propeller.

En drone med otte propeller.

Forkortelse for "On Screen Display". Med et OSD kan man få information om batteritid, afstand, højde m.m., hvis man benytter en ekstern skærm.

En af de tre akser, som en drone drejer rundt om. Pitch påvirker hældningen frem og tilbage.

En drone med fire propeller.

Forkortelse for "Radio Controlled". Dette betyder, at en genstand styres ved hjælp af en radio.

En af de tre akser, som en drone drejer rundt om. Roll påvirker hældningen mod højre eller venstre. (Vigtigt ikke at forveksle dette med yaw).

Forkortelse for "Rotations Per Minute". Når man beregner kraften af en motor, taler man om RPM, altså hvor mange omdrejninger pr. minut, den kan dreje rundt.

Forkortelse for "Ready To Fly". Når man køber en drone, som er RTF, medfølger alt, hvad man har brug for, og den kan flyve, når den tages ud af kassen.

Forkortelse for "Return To Home". Hvis man slår RTH-funktionen til på sin drone, flyver den tilbage til startpositionen, også kaldet "Home Point".

Forkortelse for "Servomotor" eller "Servomechanism". Det er en mekanisk komponent, der kan bruges til flere formål, f.eks. at panorere et kamera. Den styres fra din radiokontrol.

Kommunikationen mellem din drone og din radiokontrol, sender eller skærm.

Kontrollerer, hvor hurtigt dine motorer skal dreje rundt. Det fungerer som en slags gasregulering.

En drone med tre propeller.

Forkortelse af "Transmitter" eller sender på dansk.

Forkortelse for "Unmanned Aerial Vehicle".

Sidst opdateret: 1 november 2022

Tags