Et bæredygtigt valg.

Hvad er vigtigt at tænke på, når du ønsker at træffe et bæredygtigt valg? Vi hos Dustin synes, det er vigtigt at overveje to vigtige aspekter inden køb:

  • Se på hele livscyklussen – produktvalg, anvendelse og genvinding.
  • Gå ud fra flere kriterier – bæredygtighed i dag er så meget mere end bare miljøkriterier. Find ud af, om leverandøren beskæftiger sig med sunde arbejdsforhold i værdikæden, konfliktmineraler, kemikalier og sundheds- og sikkerhedskriterier samt anvendelse og genvinding af IT-produkter.

Miljø- og bæredygtihedscertifieret elektronik

Globalt findes der ca. 70 forskellige miljømærker for elektronikprodukter. De fleste af dem tager udgangspunkt i produktets livscyklus, det vil sige produktion, anvendelse og bortskaffelse. Størstedelen af mærkerne fokuserer på miljøkriterier, men i dag findes der også mærker, der beskæftiger sig med arbejdsmiljøkrav, menneskerettigheder og sociale krav som konfliktmineraler og ansvarlig produktion. Et andet aspekt, som adskiller de forskellige mærker fra hinanden, er, hvorvidt de kræver tredjepartsinspektion eller en selvvurdering fra virksomhedens side.

Følgende bæredygtighedsmærker kan ses på Dustins hjemmeside:

TCO

Bæredygtighedscertificering af IT-produkter er baseret på et bredt udvalgt af miljø-, sociale, sundheds- og sikkerhedskriterier forbundet med produktion, anvendelse og genvinding af IT-produkter. Livscyklusperspektivet betyder, at et TCO-certificeret produkt opfylder kravene i alle faser af produktlivet – produktion, anvendelse og bortskaffelse. En vigtig egenskab hos TCO Certified er, at en uvildig tredjepart skal sikre, at produkter og produktion opfylder kravene, inden de certificeres. Produkterne skal opfylde alle krav i den respektive produktkategori for at kunne certificeres i henhold til TCO Certified. Kravene for forskellige produktkategorier har mange fællestræk, men adskiller sig også fra hinanden for at kunne tilpasses den respektive produkttype. TCO Certified findes for følgende produktkategorier: Skærme, bærbare computere, tablets, smartphones, stationære computere, alt-i-en computere, projektorer og headsets. For yderligere oplysninger gå ind på http://tcocertified.com/

EPEAT

Et miljømærke for elektronikprodukter, som først og fremmest beskæftiger sig med miljø- og sundhedskriterier. Produkter med EPEAT-mærket opfylder krav med hensyn til lavt energiforbrug, restriktioner inden for kemikalier, produktlevetid og genvinding. Produkterne kategoriseres som guld, sølv eller bronze baseret på miljøvenlighed. EPEAT-certificerede produkter revideres jævnligt for at sikre, at kravene er korrekte, og at produkter og produktion opfylder kravene.

Det nordiske miljømærke - Svanen

Svanen ett miljömärke som tar i beaktande miljö-, kvalitets- och hälsokriterier.

Svanen er et miljømærke, der beskæftiger sig med miljø, kvalitet og sundhed. Svanemærkede computere og skærme opfylder kravene om lavt energiforbrug, restriktioner inden for kemikalier som flammehæmmere i plast- og gummidele, brug af ftalater i eksterne strømkabler, indhold af kviksølv i baggrundslyset i LCD-skærme og projektorlamper samt støjsvaghed. De er også nemme at opgradere, demontere og genbruge. Inden for det sociale kræver Svanemærket, at producenterne har et adfærdskodeks.

De krav, som computerne skal opfylde, inden de kan få tildelt Svanemærket, fokuserer på følgende områder:

Kraven som datorer måste uppfylla innan de kan tilldelas en Svanenlicens fokuserar på följande områden:

  • lavt energiforbrug
  • indeholder ikke de farligste flammehæmmere
  • indeholder ikke kviksølv og kun meget få miljø- og sundhedsfarlige kemikalier
  • er også nemme at opgradere, demontere og genbruge

Energy Star

Energy Star-mærket er baseret på en række kriterier, herunder at produktet skal bidrage til en væsentlig energibesparelse. Energiforbruget skal være målbart og testet i et EPA-godkendt laboratorium. Energy Star-mærkede produkter bliver også testet direkte fra hylden i detailleddet hvert år. Energy Star blev etableret i 1992 af Environmental Protection Agency i USA med det formål at hjælpe virksomheder og privatpersoner med at spare penge, samtidig med at de beskytter miljøet via omfattende energibesparelser.

EU-blomsten

EU’s miljømærke, EU-Blomsten, blev lanceret i 1992 som et fælles europæisk miljømærke. EU’s miljømærke gør det nemmere at identificere produkter og tjenester, som har mindre indvirkning på miljøet i hele deres livscyklus – produktion, anvendelse, genvinding. Producenter af produkter med EU miljømærket har også minimeret brugen af farlige stoffer, som kan skade mennesker, dyr og naturen. Både Svanen og EU-Blomsten er uafhængige type 1-mærker. Det betyder for eksempel, at det er en uafhængig organisation, der bestemmer alle kriterier. Desuden gennemgås kravene regelmæssigt.

Der Blaue Engel

Der Blaue Engel er et tysk miljømærke, hvor kriterierne er udarbejdet af det tyske miljøbeskyttelsesagentur. Formålet er at minimere miljøpåvirkningen fra skadelige stoffer, energiforbrug samt affald under hele produktets livscyklus. Produkter, som er mærket med Der Blaue Engel har mindre indvirkning på miljøet, bl.a. fordi råvarerne er bæredygtige, de er energieffektive og indeholder færre stoffer, der er skadelige for mennesker og miljøet. De bør også være bæredygtige og lette at reparere, genvinde og genbruge. Præcis ligesom Svanen og EU-Blomsten er Der Blaue Engel et statsligt og frivilligt miljømærke. Der fastsættes kriterier for hver enkelt produktkategori, og de skal opfyldes, for at et produkt må bruge Der Blaue Engel.

Sunde arbejdsforhold i produktionen

En stor del af IT-produkterne fremstilles i såkaldte højrisikolande. Det betyder, at risikoen for krænkelse af menneskerettighederne er større i visse lande end i andre. Eksempler herpå kunne være lange arbejdstider, diskriminering af migrantarbejdere, manglende ytrings- og foreningsfrihed og begrænsning af retten til at indgå kollektive aftaler.

Adfærdskodeks

I dag har de fleste leverandører i IT-branchen et adfærdskodeks. Et adfærdskodeks beskriver, hvordan virksomheden driver forretning på en etisk, social og/eller miljørigtig måde. Et adfærdskodeks baseres ofte på internationale standarder og konventioner som FN’s deklaration om menneskerettigheder, den internationale arbejdsorganisation ILO’s otte kernekonventioner og FN’s Global Compact’s ti principper om en bæredygtig virksomhed. Typisk handler et adfærdskodeks i IT-branchen om overholdelse af krav inden for miljø og arbejdsmiljø, socialt ansvar, menneskerettigheder, forretningsetik og farlige mineraler. Kodekserne i branchen er forholdsvis standardiserede og adskiller sig ikke nævneværdigt fra hinanden.

Tips! Hvis du er interesseret i retningslinjerne og ønsker at læse mere, ligger virksomhedens adfærdskodeks ofte på deres hjemmeside.

Risici i leverandørkæden

Værdikæden i IT-branchen består ofte af mange leverandørled. Det er en udfordring at garantere og følge op på, at kravene overholdes i hvert led, især når det drejer sig om underleverandører.

Tips! I dag redegør de fleste virksomheder i branchen for, hvordan de arbejder med risici i værdikæden. Arbejdet med disse risici kan dog variere lige fra simpel selvvurdering til inspektioner på fabrikker og i miner. Hvis du er interesseret i at vide mere, fortæller de fleste virksomheder om deres risikoarbejde på hjemmesiden. Er du interesseret i, hvordan virksomheder sikrer overholdelse af krav længere nede i leverandørleddet, skal denne information være til rådighed i virksomhedens adfærdskodeks for leverandører.

Fabriksinspektioner & overholdelse

Formålet med en fabriksinspektion er at undersøge fabrikkens arbejdsforhold på stedet. Inspektionen ledes ofte af en ekstern inspektør eller virksomheden selv. Hvor mange, der deltager i inspektionsgruppen, og hvor mange dage de tilbringer på fabrikken, er ofte afhængig af fabrikkens størrelse og produktionstypen. Under en fabriksinspektion undersøges politikker, processer og rutiner via spørgsmål som antal arbejdstimer, ansættelsesaftaler, alder, diskriminering, løn, arbejdsmiljø, brandsikkerhed, brug af kemikalier samt affaldshåndtering og udslip. Inspektionsteamet besøger også fabriksgulvet og snakker med medarbejdere samt ledelsen. Hvis fabrikken tilbyder boliger og en madordning, undersøges boligforholdene.

Tips! En del IT-virksomheder er åbne og imødekommende omkring deres opfølgningsarbejde og fortæller om antallet af inspektioner, der er foretaget, typen af afvigelser, hvor alvorlige de er, og hvordan de håndterer opfølgningsarbejdet. Denne information findes ofte på virksomhedens hjemmeside.

Uddannelse og kapacitetsopbyggende tiltag

En fabriksinspektion giver et første indblik i overholdelse og typen af de afvigelser og mangler, der kan forekomme på fabrikken. For at skabe varige forbedringer og forebyggelse arbejder mange virksomheder i branchen med udannelse og kapacitetsopbyggende tiltag.

Brancheinitiativ

  • Electronic Industry Citizenship Coalition (EICC) har udarbejdet et fælles adfærdskodeks, som bruges af aktører i elektronikindustrien.
  • Global e-Sustinability Initiative (GeSi) er en god kilde til upartisk information, ressourcer og best practice for at opnå integreret social og miljømæssig bæredygtighed via IKT.
  • Japan Electronics and Information Technology Industries Association (JETA) arbejder med flere forskellige initiativer inden for bæredygtighed.

Konfliktmineraler

Elektronikprodukter, som er en del af andre forbrugsgoder, indeholder ofte små mængder konfliktmineraler. Hvad er konfliktmineraler, og kan man fravælge mineraler, som udvindes i konfliktramte områder?

Hvad er konfliktmineraler?

Begrebet konfliktmineraler henviser til udvindingen af mineralerne tin, tantal, wolfram og guld, som foregår i miner i konfliktområder (eksempelvis de østlige provinser af Den Demokratiske Republik Congo). Der foregår ulovlig udvinding og handel med mineralerne for at finansiere væbnet konflikt, direkte eller indirekte, og alvorlig krænkelse af menneskerettighederne er knyttet til denne konflikt og til minerne.

  • Tin - anvendes blandt andet som loddemateriale i alle kredsløbskort i elektroniske apparater.
  • Tantal (udvindes fra coltan) – bruges til at lagre elektricitet i kondensatorer i elektronik.
  • Wolfram – bruges blandt andet i elektronik for at få apparater til at vibrere.
  • Guld – anvendes i små mængder i komponenter i elektroniske apparater.

Sporbarhed med hensyn til mineralernes oprindelse

Virksomheder i IT-branchen har en lang kæde af leverandørled, hvilket gør krav og opfølgning mellem virksomheder og smelteværk til en udfordring. Smelteværk forædler mineralerne fra minerne til rene metaller. Branchen arbejder frem for alt, både sammen og internt, med at forbedre sporbarheden af mineralernes oprindelse. I dag skal mange leverandører og underleverandører deklarere, hvilke mineraler de bruger, og hvor de kommer fra.

Certificerede konfliktfri smelteværk

Conflict-Free Smelter Program tilbyder virksomheder og deres leverandører en uvildig tredjepartsrevision, som afgør, hvilke smelteværk, der kan klassificeres som "konfliktfri" i overensstemmelse med gældende globale standarder.

Tips! De smelteværk, som klarer revisionen, står på en liste på hjemmesiden tilhørende Conflict Free Sourcing Initiative. Over 200 virksomheder er partnere eller medlemmer af CFSI. Læs mere her http://www.conflictfreesourcing.org/

Kemikalier

Elektronik indeholder farlige stoffer som tungmetaller og eksempelvis bromerede flammehæmmere. De kan udgøre en risiko for menneskers sundhed og for miljøet især ved fremstilling og affaldshåndtering.

I dag er brugen af de fleste farlige stoffer begrænset via lovgivning. Det er lykkedes elektronikindustrien at udfase bromerede og klorerede flammehæmmere samt PVC i elektronik. Andre stoffer, som branchen har udfaset, er bly, kviksølv og cadmium i batterier.

Farlige stoffer i elektronik


Tungmetaller

Såsom kviksølv, cadmium, bly og hexavalent krom. Brugen af samtlige metaller er begrænset i henhold til EU-direktivet RoHS.

Halogenerede flammehæmmere

Halogenerede stoffer som brom og klor bruges som blødgørende og flammehæmmende midler, som forhaler eller forhindrer, at et materiale i elektronikken begynder at brænde. De er svære at nedbryde og akkumuleres i mennesker, dyr og planter. De kan være kræftfremkaldende og har en skadelig effekt på hormonelle funktioner. Visse af de halogenerede flammehæmmere er endda mistænkt for at være reproduktionsforstyrrende. Brugen af flammehæmmeren PBDE (polybromerede difenyletrar) og PBB (polybromerede bifenyler) er begrænset i henhold til EU-direktivet RoHS.

Ikke-halogenerede flammehæmmere

Der findes mange forskellige alternativer til halogenerede flammehæmmere. For visse af de ikke-halogenerede flammehæmmere er indvirkningen på sundhed og miljø endnu ukendt.

Ftalater

Ftalater er en gruppe stoffer, som kan anvendes til at gøre plastik og gummi blødt og smidigt. De findes i mange forskellige bløde plast- og gummiprodukter, f.eks. strømkabler, og er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Industrien i Europa har i vidt omfang erstattet de skadelige ftalater, som er begrænset eller forbudt, med andre blødgørende stoffer. Eksempler på regulerede ftalater er DEHP, DBP, BBP, DINP, DIDP og DNOP.

Lovgivning og direktiver


RoHS

RoHS (Restriction of Hazardous Substances) er et EU-direktiv med det formål at begrænse eller forbyde brugen af farlige tungmetaller og flammehæmmere i elektriske og elektroniske produkter. For kviksølv, bly, hexavalent krom, PBB og PBDE er grænseværdien for, hvad der er tilladt, 0,1 vægtprocent i homogent materiale. For cadmium er grænseværdien lavere, 0,01 vægtprocent i homogent materiale.

RoHS-direktivet omfatter:

  • Store husholdningsapparater
  • Små husholdningsapparater
  • IT- og teleudstyr
  • Forbrugerudstyr
  • Belysningsudstyr
  • Elektrisk og elektronisk værktøj
  • Legetøj, sports- og fritidsudstyr
  • Medicinsk udstyr
  • Overvågnings- og reguleringsinstrumenter, herunder industrielle overvågnings- og reguleringsinstrumenter
  • Salgsautomater
  • Andet elektrisk og elektronisk udstyr, som ikke er dækket af ovenstående kategorier

CE-mærket

CE-mærket er det mærke, som viser, at elektrisk og elektronisk udstyr opfylder kravene i RoHS-direktivet.

REACH

REACH (Registration, Evaluation, Authorisation and restriction of Chemicals) er en EU-forordning for produktion og sikker brug af kemikalier. Køberen af et produkt har ret til at vide, om varen indeholder stoffer på REACH-direktivets liste over særligt farlige stoffer, den såkaldte kandidatliste. Disse stoffer kaldes også SVHC-stoffer (Substances of Very High Concern). Listen revideres hvert halve år og omfatter i øjeblikket 168 stoffer.

Hvorfor udskifter man ikke bare de stoffer, som stadig kan anses for farlige for miljøet?

Når kemiske stoffer udskiftes eller erstattes, kræver det stor forsigtighed, da det nye stof, erstatningen, måske kun er lemfældigt undersøgt med hensyn til miljøegenskaber. At introducere nye stoffer kræver med andre ord omfattende undersøgelser. Endvidere skal erstatningsproduktets tekniske egenskaber være mindst lige så gode som det oprindelige produkts.

Tips! Udover gældende lovgivning arbejder mange producenter efter egne regler for stoffer, som ikke er tilladt i produkter. Søg efter begrænsede, regulerede og overvågede stoffer, hvis du gerne vil vide mere om, hvilke farlige stoffer det vedrører.

Genbrug og genvinding

Elektronik som mobiltelefoner, computere, tv-apparater og batterier indeholder substanser, som er farlige for miljøet og menneskers sundhed, hvis de ikke håndteres rigtigt i slutningen af deres livscyklus. Man skønner, at der i 2017 genereres 50 mio. ton elektronisk affald i hele verden. Som slutbruger er det vigtigt at aflevere gammel elektronik tilbage, så affaldet håndteres på en sikker og miljørigtig måde.

WEEE-direktivet


WEEE står for "Waste Electrical and Electronic Equipment" og omfattes af et EU-direktiv for indsamling og genbrug af elektrisk og elektronisk affald (e-affald). Producenter af elektriske og elektroniske produkter bør markere produkterne med en overstreget affaldsspand. Symbolet indikerer, at produktet ikke skal sorteres og smides ud som husholdningsaffald men i stedet afleveres til en genbrugsplads eller et indleveringssted for elektronisk affald.

Genbrug eller genvinding?

Hvis et produkt kan genanvendes, er det altid et mere bæredygtigt alternativ end genvinding. En øget efterspørgsel efter brugte produkter har skabt et marked for genbrug af elektronik. Der findes i dag en række virksomheder, som har specialiseret sig i at sikre, at produkter, som stadig har genbrugsværdi, får nyt liv.