Hej! Du bruger en gammel browser. Hvis du vil bruge alle funktionerne på vores websted, anbefaler vi, at du besøger os med en anden browser, f.eks. Google Chrome eller Microsoft Edge.

LaserDisc

Det er formentlig ikke mange, der faktisk har set LaserDisc i virkeligheden, da det tæller som et ret stort flop. Det har dog spillet en væsentlig rolle for nutidens teknologi, så i dag dedikerer vi ugens #ThrowbackThursday til denne laserskive i LP-format.

Den første optiske skive

LaserDisc’en er den første kommercielle optiske skive og blev lanceret i 1978. Det var dog først i slutningen af 80’erne og i starten af 90’erne, hvor der for alvor kom gang i salget. LaserDisc gav en bedre videokvalitet end konkurrenterne VHS og Betamax, men der var et par problemer, der gjorde, at formatet aldrig slog igennem. Et af problemerne var, at man ikke kunne optage materiale på en LaserDisc. En interessant ting er, at Pioneer faktisk fremstillede nye afspillere til LaserDisc helt frem til 2009.

Selvom vi mener, at LaserDisc var et ægte flop, blev formatet stadig brugt i nogle dele af verdenen. Det blev blandt andet brugt i Japan, og hvis du ville leje en film i Hongkong i 90’erne, fik du den udleveret på LaserDisc. De gik åbenbart mere op i billedkvaliteten, end hvad vi gjorde her i Europa.

 

Teknologien

En LaserDisc minder på mange måder om en meget stor CD, da en LaserDisc ofte er på størrelse med en LP. Der stopper lighederne med en CD dog også, for på trods af udseendet, lagres informationen analogt på en LaserDisc og ikke digitalt som på en CD. Der fandtes forskellige måder at kode information på en LaserDisc på, og afhængigt af hvilken måde man brugte, fik man enten plads til 30 eller 60 minutter film på hver side. De fleste diske var dog tosidede, så en film ofte kunne være på én disk, og havde du en tosidet afspiller, skulle du ikke engang skifte side midt i filmen. Den teknologi, der kun gav 30 minutters video pr. side, havde andre fordele. F.eks. var hver filmrude nummereret, og du kunne springe mellem ruderne. Det var perfekt for filmentusiaster, der ville undersøge filmene ned i mindste detalje. Selvom al video var analog, kunne man gemme lyd digitalt, så det udkonkurrerede virkelig VHS på alle punkter, da det kom til kvalitet.

En æra sluttede

Man kunne umiddelbart tro, at det var DVD’erne, der dræbte LaserDisc’en, men det er faktisk ikke tilfældet, selvom de uden tvivl var allersidste dødsstød. LaserDisc var simpelthen for dyr og upraktisk, og for de fleste, med undtagelse af de rigtige filmentusiaster, var VHS helt fint. I 90’erne faldt salget, og da DVD dukkede op, var LaserDisc næsten helt væk, og da DVD-teknologien var bedre på stort set alt, døde formatet helt.

Vi synes, at det er lidt ærgerligt, eftersom LaserDisc-skiven var utrolig flot, og størrelsen gjorde, at man kunne lave rigtig flotte covers, ligesom med LP’erne.