MiniDisc
MiniDisc er en opfindelse, der i historiebøgerne er kendt som et rigtigt flop. Det er heller ikke så mærkeligt, når man ser på, hvad den skulle konkurrere med. Der var et par gode ting ved MiniDiscs, og i denne uges #ThrowbackThursday ser vi tilbage på MiniDiscens gode og dårlige sider.
En god begyndelse
MiniDisc-formatet blev lanceret i starten af 90’erne af Sony, og tanken var, at det skulle erstatte kassettebåndene og tilbyde et alternativ til cd’er. Cd’er var på dette tidpunkt meget dyre og kunne kun fyldes med materiale en enkelt gang. En MiniDisc er en lille plastikkassette med en cd-skive inden i, og lige som en cd, havde MiniDisc plads til op til 80 minutter med musik. Formatet var smart, billigt og man kunne genbruge en MiniDisc igen og igen. MiniDiscen havde mange gode sider, og der blev solgt en del af dem i Japan. I resten af verdenen blev det dog ikke nogen succes. Men hvorfor? Hvis man sammenligner en MiniDisc-afspiller med bærbare afspillere, som afspillede cd eller kassettebånd, var det ikke et dårligt produkt. Der var dog et par store problemer, som gjorde, at successen aldrig kom. Du kan læse mere om dem her.
Problemer
Den største forklaring på floppet er, at MiniDisc simpelthen kom for sent. Man kan også sige, at den tekniske udvikling var betydelig hurtigere, end Sony havde regnet med. Der var dog andre problemer med formatet. For det første krævede MiniDiscen, at musikken komprimeredes til Sonys egne ATRAC-format, så discen kunne rumme ligeså meget som en cd. Dette betød, at lydkvaliteten blev forringet. MiniDisc-teknologien havde desuden en ikke særlig vellidt antikopieringsbeskyttelse, og der blev heller ikke rigtig udgivet musik på MiniDiscs, så man var nødt til at optage musik fra andre kilder. Disse problemer kunne mange sikkert bære over med, men det store problem var alligevel konkurrencen fra andre teknologiske gennembrud.
- Forbindelsesteknologi Kabling
- Konnektivitetsinterfacer 3,5 mm jackstik
- Lydudgangsmodus Stereo
- Vægt 9 g
- Diagonal størrelse 5.1 "
- Generation af mobilt bredbånd 4G
- Farve Glimtende hvid
Et par år for sent
Ikke længe efter at salget af MiniDiscs tog fart, slog mp3-afspilleren igennem. Der gik ikke lang tid før disse havde så stor lagringskapacitet, at det føltes som en stenalderting at skifte fysiske medier i sin afspiller. Cd-teknologien udvikledes også rigtig hurtigt, og pludselig kostede tomme cd’er og cd-brændere næsten ingenting. Sony forsøgte længe at udvikle MiniDisc-formatet, så det kunne være med i kampen mod de to konkurrenter, men det gik desværre ikke sådan, og MiniDisc døde stille og roligt ud.
MiniDisc nåede alligevel at opnå lidt popularitet blandt musikere samt i nogle professionelle sammenhænge. Årsagen til dette var, at de små bærbare afspillere med optagelsesfunktion var smarte til at optage samples, interviews og meget mere. Også her endte afspillere baseret på flashhukommelse dog med at overtage.
Tak for nu, der kommer mere nostalgi næste torsdag!